Få Nyhedsbreve og Blogs med tips & tricks.
Mange tak, din tilmelding er modtaget. Om få minutter modtager du en mail, hvor du kan bekræfte tilmeldingen.
Den oplyste e-mail adresse er allerede tilmeldt.
Angiv venligst en valid e-mail adresse.
Ups. Noget gik galt - prøv igen senere.
Lær mig bedre at kende – og lad mig hjælpe dig
Jeg har en livslang nysgerrighed efter at blive klogere på, hvorfor vi gør, det vi gør – hvorfor ting sker i vores liv, som der gør – og hvordan vi kan justere.
1650
page-template-default,page,page-id-1650,ajax_fade,page_not_loaded,,boxed
title
   

Warning: Illegal string offset 'filter' in /var/www/xn--styrpstress-18a.dk/public_html/wp-includes/taxonomy.php on line 1408

Om mig

Jeg elsker mennesker – små som store, og jeg har en livslang nysgerrighed efter at blive klogere på, hvorfor gør vi det vi gør – hvorfor sker de ting i vores liv, som der gør… og hvordan justerer vi en kedelig kurs.

 

Jeg er født, opvokset og boet de første 25 år af mit liv i Vestjylland . Er gift, og vi har 3 skønne børn i alderen 20-28. Vi bor i dejlige omgivelser i Gadevang nærmest omgivet af Gribskov, lige udenfor Hillerød.

 

Oprindelig er jeg uddannet sygeplejerske, men jeg har haft egen virksomhed de sidste mange år med specialet Stress, hvor jeg har en kombination af private og erhvervskunder. Med syn på, og metoder til behandling af stress, som er en del anderledes end den gængse. Min forståelse og dybe trang til hele tiden udvide min viden om Stress-årsag og virkning på alle planer går helt tilbage til ungdommen, og eget livs store som små bittersøde Stress-erfaringer.

 

Jeg har altid haft en stor interesse i det psykologiske felt, som f.eks. hvorfor vi gentager en negativ tanke, følelse eller adfærd – igen og igen – især hvis det ikke giver os det vi dybest set ønsker

Her ligger der i mit verdensbillede magiske indsigter og løsninger.

Samlet har det givet mig en bred viden og en meget stor værktøjskasse – sammensat og videreudviklet til et Styr på Stress® Koncept med hands’ on værktøjer.

 

 

Hvert menneske har sin egen unikke vej, og kun os selv kan skabe præcis det liv – den vej, som giver mening for os.

Det gode Liv kan vi selv tage ansvar for at skabe – men ingen siger vi ikke må bede om hjælp på vejen…

 

Min overbevisning og erfaring er, at især vores tankemønstre, følelser, manglende selvansvarlighed og handling har top indflydelse på vores balance i livet på alle områder.

 

Så min lavpraktiske filosofi er kort og godt.

 

Hvis det du tænker, føler og gør ikke gir’ de resultater du ønsker – så juster’ – gør noget andet!

Men min pointe og egen læring har været, at ingen siger vi skal klare ALT selv, og gøre det helt uden hjælp…undtagen måske dig selv. Det er sjældent den hurtigste, letteste og sjoveste vej til et mål, en tilstand, en balance på alle planer…

Der er heller ingen der siger, at det skal være hårdt, knoklende og svært. Jeg er max Qvindestemt for, at livet skal været sjovt, let og nydelsesfuldt så meget af tiden vi overhovedet kan sætte i scene.

Så mit motto er også…

 

Spring over hvor gærdet er LAVEST – hvis det kan give dig det du ønsker.
Alt andet er da spild af din tid!


 

FAKTABOX

Uddannelser
  • Auth. Sygeplejerske (Holstebro Sygeplejeskole)
  • Exam. Zoneterapeut
  • Stress-/Psykoterapeut (4-årig udd.)
  • Adv. One Brain Kinesiolog
  • Kommunikations Kinesiolog
  • Adv. Theta Healer
  • Tankefelt Terapeut (TFT)
  • Life- og Business Coach (Sofia Manning)
  • Spirituel Coach uddannelse
  • Certificeret i SMC StressProfilen®
  • Voksenunderviser (Uni. College Sjælland)
  • Biomedicinske kurser, svarende til en biomedicinsk uddannelse (Gunver Juul)
  • Positiv Psykologi (KBH Pædagogisk Uni.)
  • Stress-/Allergiuddannelse (Ole Larsen)
  • Mindfullness Instruktør (At Work)
  • Spirituel Mentor (Christine Eilvig)
  • Parforholds kurser

Flere Enneagram kurser – om de 9 persontyper, og deres potentialer og udfordringer, samt utallige personlig udviklings- og kommunikationskurser o.a.

 

Vision & Passion

Min vision og passion har altid været at forstå årsammenhænge – for at  gøre en forskel med især forebyggelse, men også kunne heale ubalancerne, så livet føles back on track’.
Både for mine nære, mig selv og i mit arbejdsliv med dejlige klienter. Min erfaring er vi ofte har de vildeste ressourcer til rådighed – vi kan bare ikke høre og mærke det for ‘bare støj’…

 

Kunsten ved en ubalance, som Stress – består i at se meningen med galskaben, og målrettet genvinde styrke og positiv vibrerende egenkontrol over de fysiske, psykiske og mentale dele af os, som forhindrer os i at gå efter de ønsker vi har til livet og os selv.

 

En talemåde siger, at uanset om du tror du kan – eller du tror du ikke kan – har du ret!

My Way

Jeg er en meget feminin, handlekraftig og resultatskabende Q, som søger at have begge ben på jorden og hovedet i himlen. Jeg elsker fakta & viden, og det mystiske – det anderledes og uforklarlige.
Og ikke mindst det unikke, det romantiske og æstetiske. Jeg har altid fundamentalt haft en tro på, at der er mange veje til det gode liv, men nu tør jeg udleve det selv, selvom jeg af og til stikker lidt af i holdninger, looks og adfærd i forhold til den gængse.

 

Alt er Virkelig Godt

 

Uanset hvor meget det støjer, så er der altid en god mening, en indsigt, og en ny vej til lethed, sjov, udvikling og nydelse i balance. Jeg gider ikke (længere) knokle for at være god nok, pæn nok, sød nok, klog nok, vide nok, nå nok… tynd nok – for det er og har jeg jo (måske lige med undtagelse af det der tynde noget …) – hvis jeg ellers selvkærligt fokuserer på at fylde mit bæger positivt op, og anerkender det jeg er, har, når, og lukker nye muligheder ind.
Min vej along the road til at acceptere den jeg virkelig er’, og det jeg har brug for – istedet for hvad andre, nærmiljø eller samfundet synes jeg bør være…

 

Og den filosofi vil jeg gerne bringe videre til dig, og andre i mit felt

 I Am

Jeg er meget sensitiv, men bruger det (nu) som en positiv styrke i at fange alle facetterne i mit følelsesliv, og bruger det konstruktivt til at justere efter. Som ‘antenne’ kvinde, kan denne styrke også bruges i samværet med mine kære, samt klienter.

Jeg elsker at kombinere lidt tunge emner som Stress med humor på den selvkærlige og ofte selvironiske måde. Så humor har været, og er min største Stress-killer i eget liv. At kunne se sig selv og sine dummerter (læs erfaringer) med et smil på læben er for mig den korteste og sjoveste vej i at lære at opdage uden at dømme, og dernæst kunne håndtere livets skole.

Jeg har altid haft en meget stærk intuition, og heri en form for bullshit-detektor, hvor jeg ofte ser lige igennem det der siges og vises – til hvad der reelt ligger bagom.
Jeg har ry for at være spitze til at finde lige den nøgle der mangler, og servere det i spiselige bidder. Men min form er garanteret ærlig, klar og med stor kærlighed og omsorg for den, der sidder foran mig.

 

 

100% Ansvar

Mit udgangspunkt for alt hvad jeg laver og tror på, er vi alle, hver især, har 100% ansvar for vores eget liv. Kun ved at generobre følelsen af og troen på, at ” jeg er skaberen i mit liv” på alle planer, sker der store forandringer.

 

Velkommen til mit Styr på Stress Univers, hvor ingen udfordring er for småt – eller for stort, hvis du er klar til at rejse med, og gøre hvad der skal gøres, for at livet atter føles magisk. Jeg vil elske at inspirere, guide og løfte dig til den du virkelig’ er.

 

 

 With Love & Passion

StressMentor, Coach & Behandler

 

Share Button
Siden anvender Cookies - ved at fortsætte accepterer du dette.
Acceptér Cookies
x