Få Nyhedsbreve og Blogs med tips & tricks.
Mange tak, din tilmelding er modtaget. Om få minutter modtager du en mail, hvor du kan bekræfte tilmeldingen.
Den oplyste e-mail adresse er allerede tilmeldt.
Angiv venligst en valid e-mail adresse.
Ups. Noget gik galt - prøv igen senere.
Læs, hvad kunderne siger om min behandling og resultaterne
Jeg har hjulet hundredevis af kunder gennem de sidste 25 år med små og store problemer indenfor utallige områder. Læs her om kundernes oplevelser og successer.
3867
page-template-default,page,page-id-3867,ajax_fade,page_not_loaded,,boxed
title
   

Reviews

 

 

Styr på stress forløb

Styr på Stress forløbet handler om et forløb med fokus på at få indsigt og værktøjer i at kunne spotte; hvad støjer, hvorfor støjer det – og heri mangfoldige årsagssammenhænge.

 

Sidst men ikke mindst Stress-værktøjer til hvordan det neutraliseres, og bliver et aktiv for dig og dit system.

 

Charlotte Laurents

Styr på stress forløb

 

Hanne er en Gudsbenådet behandler – med begge ben på jorden – og hovedet i himmelen.

 

Jeg følte en fuldstændig accept og forståelse fra Hanne – og en fundamental tro på at ændringer altid er mulige – altid krydret med en nådefuld humoristisk glimt i øjet som smitter.

 

Jeg var bare så heldig at Hanne blev den vigtigste følgesvend i min healingproces.

 

Hanne kombinerer en palet af forskellige virksomme metoder fuldstændig tilpasset DIG. Altid med accept, håb og en blændende intuition for hvor du er lige NU, og hvad der kan hjælpe dig fremad i netop dit liv og din situation. De fine ord bliver til daglig handling.

 

Hanne har fokus på det hele menneske, på muligheder og handling, på accept og kærlighed til dig selv.

 

Hvis alle behandlere var som Hanne…

 

Hannes mange guldkorn og huskesætninger bærer jeg med mig hver dag og bruger dem aktivt i mit liv.

 

Charlotte Laurents

Lene Blom

Styr på stress forløb

 

Foruden at Hanne er et fantastisk menneske på ALLE områder, så er hun også en meget dygtig og seriøs behandler, som hurtigt får skabt en tryghed/tillid og ikke mindst tro på at hun kan hjælpe en.

 

Det som også tiltaler mig meget er, at jeg hos Hanne har den mulighed for at få en kombineret behandling, i mit tilfælde stressmentoring, Tankefelt Terapi(TFT) og coaching, som jeg har både stor gavn og glæde af i dag. At få skabt en hel naturlig sammenhæng mellem coaching og TFT, som giver mening i min hverdag, og som jeg kan benytte mig af kombineret eller hver for sig, alt efter hvilken situation jeg befinder mig i.

 

Ved min første konsultation hos Hanne formåede hun blandt andet at gøre mig bevidst om, at det KUN ved at tage 100% ansvar for mig selv, er muligt at ændre på de ting, som jeg ikke trives med og som jeg ønsker at ændre på.

 

Jeg kan kun varmt anbefale Hanne til alle som ønsker at arbejde med sig selv på alle områder, hun er ikke mindre en fantastisk.

 

Årsagen til at jeg kontaktede Hanne var, at jeg var gået ned med stress og var blevet sygemeldt.

 

Jeg led på daværende tidspunkt, blandt andet af søvnløshed, svimmelhed, depressions symptomer, angstanfald, uro i kroppen, følelsen at være udenfor min krop (som værende i en glasklokke).

 

Igennem min behandling hos Hanne har det betydet meget, at vi udover stressmentoring og coaching, som har været uundværligt for mig, også har brugt TFT, så jeg derigennem har fået et værktøj, som jeg kan bruge i nuet, og hvor som helst jeg befinder mig.

 

Jeg bliver derfor heller ikke længere så bange, når min krop reagerer, for jeg ved, at jeg kan gøre en forskel ved brug af TFT, og derigennem igen få den styrke, energi og ikke mindst den vigtige indsigt i, hvilken ændringer der er brug for, for at forandre min tilstand.

 

Det har givet mig en stor tryghed, og også frigivet en masse energi, at jeg aktivt kan træde ind i nuet og behandle mig selv, og derigennem gør det mig også bevidst om, at jeg handler, og det er mig selv som styrer!!

 

Jeg har indset nu, at jeg ikke kan flygte eller for den sags ignorere mine problemer og min tilstand, men at det kræver en aktiv indsats af mig selv.

 

En bonus jeg har fået med på vejen med behandling af TFT er, at Hanne har hjulpet mig af med min flyskræk, og det er ikke mindre end fantastisk.

 

Lene Blom

Anni Koch-Knudsen

Styr på stress forløb

 

Hanne er en meget skarp og dygtig behandler og terapeut.

 

Hun behersker så mange forskellige indfaldsvinkler til det individuelle menneskes unikke univers og kombinerer det med virtuositet, så det bliver en helhedsorienteret session for krop, sjæl og psyke – dette kombineret med en smuk spirituel tilgang.

 

Specielt vil jeg fremhæve at den fysiske krops behov også lige bliver tjekket med kinesiologi for at lette vejen mod bedst muligt resultat.

 

Når sessionen krydres med vid, humor, lidt salt til sårene gnedet i med kærlig hånd – sammen med en kærlig forståelse og et livs indsigt bliver personligt udviklings arbejde sjovere og lettere – et løft på min videre vej.

 

Tak – Hanne – du er en perle

 

Anni Koch-Knudsen

Styr på Stress Forløb

Bestil nu

Klippekort 1-10 sessioner

 

 

Styr på Stress hos din Teenagedatter

Oplever du din dejlige teenagedatter støjer rundt i hendes liv, og ikke trives – ikke kan finde ro og balance i sig selv eller skolelivet – ikke føler hun er god nok – eller ikke får de resultater hun ønsker sig?

 

Så er et Styr på Stress forløb skræddersyet til hende, hendes forståelsesverden og alder måske vejen?

 

Jane & Simone

Styr på Stress hos din Teenagedatter

 

Jane (mor):

 

Jeg fik anbefalet et forløb til min teenager datter hos Hanne Falkenberg og er i dag dybt taknemmelig for at vi gjorde det – det VIRKEDE.

 

Vi er blevet mødt af et menneske, som ud over sin faglige ballast er imødekommende, nærværende og med sin ægte indlevelsesevne får skabt et tillidsfuldt møde. Jeg har været helt tryg ved at afleverer min datter i hendes varetægt /praksis.

 

Med Hannes viden og analytiske evner, fik hun hurtigt opfanget de aspekter, der havde betydning for at min datter havde problemer, og udover at legalisere og lytte til hendes oplevelser, følelser og tanker gav hun hende nogle meget brugbare redskaber til at komme igennem en svær tid.

 

Som mor har Hanne også givet mig en større viden til at forstå og støtte min teenager datter.

 

Jeg afleverede en meget sårbar og skrøbelig pige, som efter et forløb hos Hanne er mere glad og har fået et langt større selvværd.

 

Jane Sørensen – mor til teenager datter Simone

 

 

Simone (datter):

 

Inden jeg startede hos Hanne havde jeg haft ondt i maven i rigtig lang tid. Hanne hjalp mig med at finde ud af hvad mit problem var.

 

Hanne skrev ned hvad vi talte om, hver gang. Jeg fik gode råd, og ind imellem nogle opgaver som jeg skulle tænke over til næste gang. Min mor og far kunne også læse med. Jeg lærte også nogle øvelser, som jeg kunne bruge derhjemme, hvis jeg fik ondt i maven.

 

Hos Hanne kan man både grine og græde. Hun er meget god til at lytte til ens problemer. Jeg lærte at skelne mellem hvad der var mit problem og hvad der var andres. Hanne har lært mig, at tro mere på mig selv.

 

Simone Sørensen – 14 år.

Jane

Styr på Stress hos din Teenagedatter

 

Kære Hanne

 

Jeg har lige brug for at fortælle dig at vi stadig er dig dybt taknemmelig for din hjælp sidste forår, som stadig bærer frugt og i en stigende grad.

 

I denne juletid bliver vi lige nu mindet om hvordan Simone sidste år ved samme tid havde det utroligt dårligt og hvordan vi alle var bekymret for hende.

 

Vi har nu en datter som hviler i sig selv, har et overskud som vi næsten ikke har set før, kan håndtere små og større problematikker og er bare en meget mere glad pige.

 

Også i skolen rykker hun rigtig meget. Kom hjem forleden dag og var helt utrolig stolt over at have fået sit første 12 tal.

 

Hun har det godt med veninderne og formår også der at takle de udfordringer der kan være blandt tøser.

 

Hanne – det er rigtigt svært at sige hvad du kan og gør, men ”hold da op”, hvor er du dygtig og det skal du ha´ stor ros for. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg til enhver tid vil anbefale dig (har jo allerede gjort det) og søge din hjælp igen, hvis behovet opstår.

 

Jane

Styr på Stress hos din Teenagedatter

Bestil nu

Forløb på 7 sessioner

 

 

Tankefelt Terapi

Tankefelt Terapi er en forbløffende teknik, som er overraskende effektiv til eliminering af alle former for Stress, som irrationel følelsesmæssig ubehag, og også flere former for fysiske problemer – ex irrationelle smerter uden fysisk ’logisk’ forklaring.

 

Du får et fantastisk redskab med dig hjem – lige ved hånden.

 

Bulemi – Marlene

Tankefelt Terapi

 

Før jeg startede hos Hanne var jeg meget fortvivlet, forvirret og havde ikke noget der lignede overskud til noget som helst. Når jeg blev ked af det eller følte mig alene, spiste jeg.

 

Af frygt for at blive tyk af al den mad udviklede jeg bulimi.

 

Jeg var meget afhængig af mine forældre og kunne ikke overskue, hvis noget skulle ske dem, og jeg var så langt væk fra dem.

 

Har aldrig syntes at min mening kunne være god nok – har altid ment det samme som dem jeg så op til – det være veninderne, bror eller forældre. Ville gerne være perfekt i alles øjne og var sikker på, at jeg ikke var god nok, hvis jeg ikke mente det samme som andre. Snakkede folk efter munden i stedet for at være ærlig. Følte at alt blev meget forvirrende, når jeg ikke fik sagt tingene lige ud og følelserne blev større og større.

 

Mit humør svingede meget op og ned. Når jeg følte, at jeg havde styr på tingene – altså kunne kontrollere mit overspisning, var jeg glad, men det kunne vende meget hurtigt. Ellers, når det hele løb løbsk, var jeg doven, sur, ked af alt, irriteret, ret ud sagt en tikkende bombe af humørsvingninger..

 

TFT behandlingen fik mine øjne op for, hvor det er, at jeg bremser mig selv og hvad jeg kan gøre for at gøre Marlene glad igen.

 

Behandlingerne var en slags hypnose for mig. Jeg kom i kontakt med nogle følelser, som jeg ind imellem har følt i små doser, men under TFT kom de frem i enorme mængder.

 

Jeg mærkede mange af følelserne som en kvælende klump i halsen, der voksede og voksede. Blev også rundtosset, hvilket viste mig, at jeg er nødt til at stå på egne ben og sige min mening. Tårerne fik frit spil og det føltes som en kæmpe byrde, der forlod mig, når de trillede ned af kinderne. Ikke noget med at det var flovt eller føltes akavet at græde, for det er jo en del af mig – og det er sgu okay at være mig :o)

 

Efter TFT har jeg i perioder brugt metoderne, dog ikke nok, kan jeg godt mærke. Jeg har altid været til de hurtige løsninger, hvilket bulimi er et udmærket eksempel på, og dette er ikke noget man lige gør færdig på et par dage. Men bare det, at jeg har erkendt, at “Rom ikke blev bygget på én dag”, har allerede bragt mig et skridt videre.

 

Når jeg gør noget godt for mig selv, så som at lade være med at benytte mig af den “nemme løsning”, når jeg har spist noget, er jeg nu fuldt bevidst om, at der ikke er nogen nemme løsninger – de eksisterer bare ikke længere i min verden! Altså har jeg ikke trangen til bulimi, men min sliktrang er der endnu – så den skal nok også ”bankes” væk.

 

Er ikke ked af det mere over afstanden til mine forældre og har også fået talt med min bror i en hel time i telefonen, det er aldrig sket før!!

 

Psykisk har jeg fået meget mere overskud, faktisk også fysisk. Humørmæssigt, svinger det stadig lidt, men jeg er hurtig til at opfange, hvad det er, der får det til at svinge og så gøre noget ved det!

 

TFT’en har været en døråbner til at finde mig selv – og jeg kan varmt anbefale metoden til andre.

 

Malene

Bro skræk – Zita

Tankefelt Terapi

 

Jeg har gennem mange år haft højdeskræk og deraf også broskræk og Storebæltsbroen er absolut et skræk sceneri, ikke mindst hvis jeg selv er chauffør af bilen – så kan jeg jo ikke bare lukke øjnene.

 

Derfor havde jeg lavet en aftale med behandler Hanne Sofia Falkenberg med henblik på at dæmpe min broskræk og helst få den til at forsvinde helt.

 

Mine symptomer optræder allerede når jeg ved, at jeg skal passere en større bro som chauffør- indirekte gejler jeg nok mig selv lidt op.

 

Når jeg har broen i sigte kan jeg mærke angsten komme snigende og begynde at koldsvede, ryste lidt og bliver ekstrem følsom overfor støj- man skal bare ikke tale til mig.

 

Under selve behandlingen fik Hanne Falkenberg alle de symptomer frem i mig, men gennem behandlingen fik vi også talt om den mulige årsag til min angst og det irrationelle ved denne angst. Jeg er i ca.10 års alderen faldet ud af en køjeseng og det er muligvis årsagen.

 

Jeg kan godt selv se at alle de skræk scenerier jeg selv stiller op næppe er sandsynlige for at kunne ske. og det lykkedes faktisk Hanne Falkenberg den aften, at få mig overbevist om, at jeg fremover sagtens kan passere en bro uden problemer.

 

Prøven stod den efterfølgende dag – sædvanligvis skifter bilen chauffør når min mand er med, hvilket han var denne gang, således at jeg kører til broens betalingsanlæg , dernæst kører han over broen og så overtager jeg rattet på ny.

 

Da vi nærmere os broen fik jeg ikke den sædvanlige uro og angst, men var helt klar på, at jeg sagtens kunne køre over broen uden problemer. Jeg fortsatte derfor ufortrødent gennem betalingsanlægget til nogen overraskelse for min mand, men jeg sagde at det var en test på kurering af min broskræk.

 

Jeg kørte med god fart 110 km. i timen sædvanligvis plejer jeg at sætte farten mere og mere ned, og undervejs på broen tog jeg mig i at tro, at jeg faktisk blot kørte på motorvejen.

 

Køreturen forløb således uden problemer og jeg var selv stolt og alligevel overrasket over at denne behandling virkelig kunne gøre så stor en forskel.

 

Desværre har jeg ikke haft lejlighed endnu til at prøve turen igen heller ikke med en anden bro, men jeg tror stadig selv på at det er muligt uden angst. – ellers må jeg bare have endnu en behandling til at tage resterne.

 

Zita Christensen

Afhængighed af chokolade – Gitte

Tankefelt Terapi

 

Jeg har altid spist meget chokolade. Jeg elsker det. Hver morgen før morgenmaden er min dag startet med et stykke chokolade eller en negerbolle måske to. Efter frokosten spiste jeg et stykke marcipanbrød eller et stykke blød nougat. Efter aftensmaden fik jeg ofte noget chokolade. Jeg skulle have en anden smag i munden. Jeg trængte simpelthen til noget sødt. Jeg er specialist i alt hvad der har med chokolade at gøre.

 

Jeg skovlede ikke chokoladen ned. Nej, jeg sad lige og nød det, bid for bid.

 

For ca. 10 uger siden fik jeg så behandling med TFT hos Hanne. Her arbejdede vi meget følelsesmæssigt med hvad der kunne ligge bagved trangen.

 

Resultatet efter behandlingen:

 

Jeg har nu 4 uger efter endnu ikke rørt et stykke chokolade. Vi har stadig chokolade i huset, men jeg rører det ikke. Har været i byen og har fået serveret chokolade, rørte det ikke. Jeg savner det overhovedet ikke mere. Lysten til chokolade har ikke været der.

 

Jeg kan kun konstatere jeg er dybt forundret – men TFT virker godt for mig!

 

Gitte Hedin

Smertelindring /nåleskræk – Anonym efter eget ønske

Tankefelt Terapi

 

Jeg fik en dejlig dreng til behandling for nåleskræk. Han led af en meget sjælden muskelsygdom, der gjorde han skulle stikkes på hospitalet meget ofte for at følge den medicinske behandling tæt på. Hans store problem i sygdomsforløbet var også han led meget af smerter. Han var sat på en max. tilladt smertestillende medicin, men desværre var det aldrig nok, så meget af hans tid gik med at have ondt – og de begrænsninger det måtte give.

 

Efter 1.TFT gang – meldte forældrene tilbage, at han allerede i bilen på vej hjem var blevet anderledes. Klagede ikke over smerter – var glad, åben og legesyg i familien. Normalt var han lidt mut og ked af det grundet hans smerter og situation. Virkningen holdt 1 ½ uge – og den tid havde han ikke fået smertestillende overhovedet, men brugt banketeknikken.

 

Desværre gjorde sygdommens karakter, at vi ikke fik arbejdet mere end nogle gange – så selve nåleskrækken blev desværre ikke fjernet fuldkomment, men forældrene og resten af hans familie betragter stadig forløbet som ”et lille mirakel”.

 

Anonym

Angst for kærlighed & sætte grænser – Britt

Tankefelt terapi & Mentoring

 

Da jeg først kom til Hanne havde jeg så mange ting der stod for at blive kigget på at vi faktisk bare valgte at gå i gang og så se hvad der trængte sig mest på.

 

Det var hurtigt tydeligt at det var mit forhold til mænd, min indgroede forventning til at lykke i et parforhold er noget der skal betales for, noget man skal ofre noget for.

 

Jeg har altid i mine tidligere parforhold gået meget på kompromis med mine egne ønsker og behov for at tilpasse mig forholdet, tilpasse mig manden. Med det resultat at jeg efter en tid ikke længere følte, at jeg kunne kende mig selv, og ikke længere havde fat i mine egne lyster og behov.

 

Igennem behandlingen er den påstand, der først var meget provokerende for mig, at man rent faktisk kan opleve BÅDE at have stor lykke SAMMEN – men OGSÅ kan holde fast i sig selv – blev mere og mere integreret til et punkt, hvor jeg i dag rent faktisk føler at jeg kan sige, at jeg er klar til at gå ind i et nyt forhold, uden at det betyder at jeg skal give afkald på mig selv.

 

Jeg kan mærke at jeg når jeg er sammen med min kæreste, ikke har travlt med at vælge, at det skal være enten OS eller MIG. Men at jeg kan tilvælge kærligheden – som et ægte tilvalg, til mit ellers gode liv.

 

Jeg er i langt bedre kontakt med mine egne grænser, og er blevet bedre til at formidle dem overfor dem der står mig nær.

 

Og jeg har lært, at det at sætte mine grænser ikke betyder at man holder mindre af mig. Snarere tværtimod.

 

På dette område bruger jeg Hannes instrukser om at “banke mig selv” – når jeg kan mærke at jeg er ved at falde tilbage i ”pleaser-rollen”. Så går jeg lige på toiletten og “banker mig selv”, mens jeg prøver at gå ind og mærke efter hvorfor jeg handler som jeg gør, om det er rigtigt eller om jeg bare gør det af gammel vane. Og finder ud af hvordan det kan gøres anderledes. Det er ikke altid at jeg finder frem til hvordan det skal gøres anderledes, men så er det det jeg melder ud til emnet for min frustration og derved får jeg allerede den halve gevinst. Nemlig får sat en grænse.

 

Selve TFT behandlingen har virket på mig som en hypnose lignende terapi, der har sat mig i stand til at huske meget tidligere oplevelser, som ellers lå godt begravet. Og det har givet mig mod til at kigge på nogle skyggesider.

 

Det har hver gang været en fantastisk befriende og opløftende oplevelse. Ofte med mange tårer, men med en skøn lettet følelse bagefter. Jeg er ikke færdig med at få TFT behandlinger, for der er andre sandheder der trænger sig på, og TFT giver mig en fantastisk hjælp til at turde kigge på det hele.

 

Britt

Tankefelt terapi

Bestil nu

Klippekort 1-5 sessioner

 

 

Styr på Eksamens- og PræstationsStress

Sidder du fast i følelsen om, at du vil ‘dumpe’ til din eksamen, selvom dine resultater i dagligdagen siger noget andet? Har du gamle erfaringer med at ‘klappen går ned’, og det ødelægger dine præstationer? Har du helt mistet troen på du nok skal klare den?

 

Så har du nok Eksamens- eller Præstations-Stress – og der er en løsning…

 

Ditte

Styr på Eksamens- og PræstationsStress

 

Jeg var midt i min første eksamenstid, og jeg har længe gået og været bange for, hvordan det mon skulle gå. Jeg var utrolig bange for at gå i ”sort”– at jeg ikke kunne sige noget som helst – og dumpe! Var jeg nu god nok?

 

I ugen op til eksamen havde jeg fået mange mavesmerter, der ligesom kom og gik uden grund – og jeg troede faktisk, at jeg skulle til lægen!

 

Jeg prøvede så TFT i dagene op til min eksamen, og Hanne fortalte mig at mit fysiske ubehag sagtens kunne være angst for de her eksaminer. Jeg må sige, at i starten troede jeg ikke ret meget på hendes hjælp, men igennem behandlingen, hvor min krop reagerede med flere smerter, svimmelhed, kvalme og træthed må jeg nu erkende, at det alt sammen gik væk!

 

Vi gennemgik både mulige årsager til min præstationsangst, samt arbejdede med at jeg forestillede mig hvor godt det kunne gå – i stedet for hvor dårligt det kunne gå.

 

Dagen efter var jeg til den første eksamen. Jeg var da lidt nervøs, men ved at banke godt på håndkanten bevarede jeg overblikket i forberedelsen – og jeg lavede en præstation der ligger langt fra at dumpe, og som jeg er tilfreds med.

 

Nogle dage efter gentog jeg min præstation i et andet fag. Mine veninder spurgte mig hvordan jeg kunne være så rolig, når de var så nervøse og faktisk havde jeg selv svært ved at tro det. Jeg havde ingen smerter i maven længere og nervøsiteten var næsten helt væk. Jeg må sige, at jeg nu anbefaler de veninder, der har det på samme måde som jeg havde, at de skulle prøve TFT.

 

Ditte

Styr på Eksamens- & PræstationsStress

Bestil nu

Klippekort 1-5 sessioner

 

 

Life Coaching

Coaching handler om at nå personlige, eller arbejdsmæssige mål og skabe resultater. Coaching er især et Styr på Stress værktøj til optimering og få brugt dine potentialer.

 

I coaching stilles spørgsmål, der kan give mod og power til at: 1) være den du er, 2) finde kernen i hvad du gerne vil med dit liv på alle livsområder, 3) følelsen af at have et valg.

 

Inger Sandgrav

Life Coaching

 

Efter Hannes selskab som coach var det som om at mine udfordringer/problemer stod tydeligere for mig. Hanne har en evne til hurtigt at finde ind til sagens kerne, ved at spørge ind til problemet, hvor jeg ret hurtigt selv kunne se hvad det drejede sig om, hvor jeg kunne udvikle mig, hvad min stress handlede om og ikke mindst hvad der skulle til for at komme videre.

 

Hanne har i den grad været med til at skabe større klarhed, indsigt og ikke mindst hvad mit eget ansvar er for mit liv og hvordan jeg vil leve det.

 

Hanne er ekstrem skarp i sin spørgeteknik, hvor hun langsomt guider en ind til hvad det hele handler om og hvor ”hunden ligger begravet”. Samtidig formår Hanne at krydre det hele med sin dejlige personlighed, skøn humor, omsorg og oprigtig interesse.

 

Efter coaching i Hannes selskab er livet bare lettere.

 

Inger Sandgrav

Life Coaching

Bestil nu

Klippekort 1-5 sessioner

 

 

Kommunikations Kinesiologi

Kommunikationskinesiologi går ud på at finde den reelle årsag i gamle ubearbejdede historier, der i din nutid forårsager energitab i dit system, og giver fysisk og psykisk ubehag.

 

Testen trækker tråde til en historie fra fortiden, som kroppen stadig husker som voldsom Stress, og som genaktiveres ved den mindste ubevidste genkendelse i nuet.

 

Gudni Pattursson

Fjerntest med Kommunikations Kinesiologi

 

Jeg har haft fornøjelsen af Hanne over flere omgange. Én af gangene var da jeg var nedlagt med næsten discus-prolaps og havde store smerter, og mit humør var røget helt i bund.

 

Hanne fjern-testede mig kinesiologisk på mine symptomer, og jeg blev noget paf da jeg fik responsen tilbage, idet hun ved testen alene ramte direkte ind i et gammelt traume, som netop havde været oppe igen noget tid forinden… med mit store ønske om at få healet det.

 

De fysiske symptomer og reaktioner jeg derudover havde, ramte hun sjovt nok også meget spot on.

 

Lidt vildt at føle sig så set, blot via en fjerntest.

 

Hanne har en evne til at skære ind til benet, og få fat i de store eller små detaljer, som bare gør forskellen. Samtidigt formår hun at dele det ud i små bidder, så det er enkelt, og spiseligt – ikke bliver for store mål og opgaver, men holder det overkommeligt og til at gå til. Jeg har altid en god fornemmelse af at blive fulgt godt på vej, og at hun er klar til at blive følge endnu mere på vej, hvis der er brug for det.

 

Jeg føler mig altid godt tilpas i hendes selskab, føler mig hørt og set….ja nok lidt gennemskuet, på den gode måde!

 

Hanne siger hvad hun tænker, på en kærlig og direkte måde og det er til at forholde sig til. Derudover føles det trygt at være ”i hænderne ”på hende, fordi hun rummer en fed kombination af meget viden, praktisk erfaring, omsorg indsigt, spiritualitet, humor og samtidigt har begge ben helt nede på jorden.

 

Hanne har en evne til at skære ind til benet og spotte hvad det handler om. Hun bringer ligeså gelinde små fif og overvejelser på banen. Det bliver ofte til en del aha´ er undervejs og konkrete skridt i forhold til det man har brug for at rykke på. Men hele tiden ikke mere end man selv er med på, og tilpas nok til at man når at mærke efter på om det gir mening el ej.

 

Det er tydeligt at Hanne har gået vejen selv og kender omvejene, faldgruberne og i øvrigt også smutvejene. Det er skønt at kunne læne sig op af. Hanne er en dame med meget livserfaring og menneskeerfaring, Det mærkes – og man føler sig rummet og set med det hele.

 

Gudni Pattursson

Kommunikations Kinesiologi

Bestil nu

Klippekort 1-5 sessioner

 

 

Styr på Stress med Bevidst Indretning

Skab rammer, der nærer dig – og forebyg og heal din Stress. Har du tænkt over, at dine fysiske omgivelser også har stor indflydelse på din energi og dit Stress niveau.

 

Alt hvad du omgiver dig med er energi, og har stor effekt på din samlede energibalance.

 

Måske har du bare ikke har tænkt over det, eller orket at gøre noget ved det…

 

Helle Kragh

Styr på Stress med Bevidst Indretning

 

Jeg har igennem flere år benyttet mig af Hanne som coach til mine personlige udfordringer.

 

Hanne har en sjælden evne, med sin snert af jysk selvironi, lun humoristisk sans, sin kærlighed til mennesker, til at få de herligste perspektiver og indsigter frem.

 

For nylig havde jeg en drøm, som jeg ønskede at blive mere konkret på: Jeg havde en brændende lyst til at skabe mit eget lille ”boligunivers”.

 

Jeg havde svært ved at blive konkret i forhold til, hvor det skulle ligge, og hvordan det skulle se ud, for at give mig den energi og glæde, jeg savnede i mine omgivelser.

 

I løbet af min session med Hanne, blev jeg guidet på en visualiserings rejse, – nærmest en smalfilm kørte for mit indre blik. Jeg så tydeligt rummene, farven på min nye sofa, kunsten på væggene, mit gamle chatol……. Jeg kunne allerede mærke ny energi.

 

Spørgsmålene, ”Hvem ville du være i din nye bolig?”, og ”hvad vil du være i stand til at skabe i dine nye rammer?” gav mig en uimodståelig glæde, og følelsen af total frihed.

 

Tusind tak til dig, Hanne.

 

Helle Kragh

Styr på Stress med Bevist Indretning

Bestil nu

Forløb med 2 trin

[hupso url=”http://www.styrpaastress.dk/reviews/”]
Siden anvender Cookies - ved at fortsætte accepterer du dette.
Acceptér Cookies
x